Slut med synlige smøger: Nu skal tobak skjules i butikkerne

Cigaretter, rulletobak og snus skal fra og med 1. april være ude af øje i de omkring 7000 butikker og kiosker landet over, der sælger tobak.

Målet er, at færre børn og unge begynder at ryge, når smøgerne ikke længere er direkte synlige ved kassen.

Store butikskæder som Coop, Salling, Rema og Dagrofa har allerede frivilligt gennemført et udstillingsforbud mod tobak ved at gemme produkterne væk bag forhæng eller i skabe. Og det ser ud til at virke.

– Tal fra Coop viser, at skjult tobak har fået salget af cigaretter til at falde ti procent. Men der mangler stadig de små selvstændige købmænd og kiosker. Når de kommer med, forventer vi, at det vil kunne ses i statistikkerne, siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse til Ritzau.

/ritzau/

Foto: Salling Group

Forfatter

Related posts

Top