Skyerne over LandboThy´s landmænd lidt lysere

For et år siden var der tunge skyer over landbruget i Thy. Markerne var udfordret af dårlig overvintrende afgrøder, svinepriserne var lave, og mælken faldt jævnligt.

– Men så gik Kina ind i markedet for svinekød hen over året, hvilket affødte prisstigninger fem uger i træk, og dermed var der igen bundlinje i svineproduktionen. Samme tendens oplevede man heldigvis også hen over efteråret for mælken, da markedet igen fandt de positive takter, efterproduktionen var faldet markant på baggrund af de ekstremt lave afregningspriser. Nu mangler vi bare at får planteavlen afregnet bedre, da 100 kr. for korn ikke kan bære de udgifter og indsatser, vi generelt lægger i pasningen af vore marker, sagde Landbothys formand Leif Gravesen på generalforsamlingen i Videncenter Thy-Mors.

Men også planteavlen kan ændre sig hurtigt prismæssigt, påpegede Leif Gravesen

– Der er ny præsident i USA, og med Trump ved bordenden er der ingen, der ved, hvad der kommer til at ske. Se bare rygter om mere tvungen Bioethanol, og markederne reagerede med det samme. Alt i alt ser økonomien dog ud til at bedres fremover, sagde Leif Gravesen.

Foto : Thise Mejeri

Økologi i fremgang
En driftsgren, som hele året har haft medvind, er økologien. Afsætningsforholdene har været rigtig gode og dermed også gode afregningspriser.

– Økologien har længe været en del af mælkeproduktionen, men nu ser vi også en stor interesse for økologisk svineproduktion. Også her lokalt er en del besætninger omlagt her det seneste år. Alt i alt ser det ud til, at produkterne kan afsættes og stadig med vækst for øje. Dog taler vi stadig om begrænsede mængder, når vi måler op mod den totale landbrugsproduktion, sagde Leif Gravesen.

Han advarede imod, at der kommer en overproduktion på det økologiske område idet dette vil afskrække producenter for at gå den vej. Især økologisk korn og protein vil blive en mangelvare, hvis væksten i husdyrproduktionen vil stige fremover.

Træerne gror ikke ind i himlen
Selvom det ser bedre ud for landbruget i dag end for et år siden, er der stadig plads til forbedringer.

– Det er simpelthen for længe tid siden, at gennemsnitslandmanden har tjent penge, og vi skal altså til at regne med en bedre forrentning af vores egenkapital og overskud i forhold til omsætning. Det ses jo også tydeligt på de forventninger, som finanssektoren har til os, sagde Leif Gravesen.

Han mener, at man over tid bliver nødt til at arbejde henimod en større indtjening i forhold til omsætningen.

– Og med de turbulente prisforhold vi nu engang arbejder med, håber jeg, at der igen kan kigges på den lange bane, når der skal besluttes finansiering til bedrifterne. Måske der igen kan sættes gang i nogle udvidelsesprojekter – det er jo ikke, fordi bankerne mangler penge at låne ud, påpegede Lars Gravesen.

Han påpgede, at den fastlåste finansieringssituation er en opgave, der skal løses henover de næste mange år.

– vi må også erkende, at der desværre stadig er bedrifter, som må lukkes. En proces, som ingen ønsker at skulle igennem, men som for nogle, også opleves som en befrielse, når først processen er gennemført, og familien er kommet videre, sagde Leif Gravesen.

Foto : Anders Hviid

Ros til regeringen for landsbrugspakken
Og der var ikke overraskende ros til den siddende regering, der er kommet med flere tiltag for at forbedre landbrugets situation blandt andet gennem at optimere kvælstofkvoter til markplanerne.

– Oppositionspolitikere står dog stadig væk i kø for at modsige det faktum, at vore afgrøder ikke fik den næring, som var nødvendig for at avle optimale udbytter af en kvalitet som gør, at vi igen kan komme i betragtning, når kvalitetskorn handles på eksportmarkederne, sagde Leif Gravesen.

Han pegede også på tiltag som International Vurdering eller Nabotjek, hvor uvildige udenlandske forskere kigger på, hvordan Danmark miljøreguleres i forhold til det øvrige EU.

– Der er også lagt op til, at vi går væk fra modelberegninger og fremover regulerer efter aktuelle målinger i vandløb, når kvælstofudvaskningen skal vurderes, sagde Leif Gravesen.

Endeligt nævnte han også den længe ventede husdyrbekendtgørelse, der blandt andet gør det muligt at gå fra 1,4 DE – 1,7 DE pr. ha for slagtesvinehold. Denne lov gør det også muligt at skille det tekniske anlæg fra marken, når der ansøges om ny miljøgodkendelse.

– Dette er en kæmpe lettelse, da vi fremover får faste miljømål på vore arealer centralt udpeget. Dette medfører, at man ikke skal lave tillæg til miljøgodkendelse blot for, at 2 landmænd bytter forpagtninger. Dette burde forenkle processen betydeligt, når vi som et dynamisk erhverv ønsker at tilpasse eller ændre vore produktioner til de aktuelle afsætningsmuligheder, sagde Leif Gravesen.

Han roste de lokale folketingspolitikere Simon Kollerup (A) og Torsten Schack Pedersen (V) for deres støtte i forbindelse med at få loven stemt igennem.

Efterafgrøde-delen af Landbrugspakken mangler penge
Landmændene fik i forbindelse med EU´s godkendelse af Landbrugspakken ekstra krav om efterafgrøder men også øgede krav til Fosfor.  Sidstnævnte kommer til at give nogle udfordringer på nogle arealer, blandt andet fordi handelsgødning nu også skal regnes med i regnskabet.

– De ekstra målrettede efterafgrøder vi fik pålagt her i 2017 og 2018 skulle placeres efter ID 15 kort. De skulle være frivilligt udlagt, og så skulle der være en kompensation på 700 kr. pr. ha, og drikkevands-indvindingsområder skulle have første prioritet. Det var vel egentlig til at leve med, tænkte mange, sagde Leif Gravesen.

Men desværre løb ordningen tør for penge hurtigt og mange landmænd kan nu se frem til krav – men ingen kompensation.

– En totalt uholdbar situation. Igen har man hastet noget igennem uden at tænke sig ordentlig om og den gode historie om, at danske landmænd gerne vil frivillige tiltag mod kompensation, bliver nu afløst af, at ordningen nok bliver den mest udskældte i nyere tid – og det med rette, sagde Leif Gravesen.

Han mener, at regeringen hurtigst muligt skal tilføre flere penge til ordningen.

Foto : EU

Sår tvivl om EU tal om dansk grundvand
EU mener, ifølge dele af pressen, at 20 % af grundvandet i Danmark er forurenet med nitrat og indeholder over 50 mg/l. Et samlet landbrug mener, tallet er 2-4 %, og at Miljøministeriet har fejlinformeret EU. Ministeren står fast på, at det er de rigtige tal, som er indberettet, men faktum er, at de målinger, som er indberettet, er fra forskellige typer boringer målt i forskellige dybder og med forskellige formål, lyder vurderingen fra LandboThy.

– Det er ministeren simpelthen nødt til at tage alvorligt. Vi kan ikke acceptere, at man fra EU går i den tanke, at vi ikke har styr på vores grundvand, når danskerne næsten som de eneste kan drikke vand fra hanen, og målinger langt de fleste steder falder år for år som følge af de mange miljøtiltag sat i værk hen over de seneste 30 år. Men uanset hvad så kommer drikkevandskvaliteten til at fylde mere i den offentlige debat, og vi ser nu flere kommuner indføre helt urimelige og udokumenterede krav til nærområder til boringer, og det med ringe erstatning. Heldigvis har de kommuner, vi har her i området, en fornuftig tilgang til tingene og ser ikke spøgelser overalt, men følger udviklingen via målinger og agerer derefter, sagde Leif Gravesen.

Advarer imod afvikling af jobs i landbruget i Thy
LandboThy støtte op om øget udvikling og styrkelse af arbejdspladser via investeringer og nye teknologier.

– Det gør vi gerne i samarbejde med kommunerne via diverse projekter, som kommer løbende på banen. Senest har vi deltaget i et pilotprojekt om grundlaget for et eventuelt fælles biogasanlæg med levering af biogas direkte på naturgasnettet. Et spændende projekt, som nu har nået realiseringsfasen med en forretningsplan udarbejdet af SEGES og input fra de øvrige lokale aktører i projektgruppen, fortalte Leif Gravesen.

Han fortalte, at Månegrisprojektet faktisk startede på samme måde, da en gruppe af erhvervsvirksomheder og interesseorganisationer satte sig sammen for at udtænke en styrkelse af råvaregrundlaget til Tican.

– En stor stald på 10.000 sti-pladser kom hurtigt på tale – faktisk blev projektet så godt, at man valgte at søge om at blive vært for Mette Gjerskovs Månegrise-projekt. På Agromek 2016 blev gruppen bag staldanlægget tildelt 7,5 mio. kr. som en af to deltagere i månegrisen. Staldanlægget er nu godkendt ved kommunen, men påklaget til Naturklagenævnet. Der er som bekendt opstået modstand mod opførelsen af staldene – primært på baggrund af nabobekymringer, men den efterhånden længerevarende debat har også mange deltagere, som blot mener, at grise skal vi ikke have flere af, sagde Leif Gravesen.

LandboThy er af den helt klare holdning, at det må være enhver landmands ret at søge om et projekt efter gældende lov – uanset hvor stort anlægget er.

– Det kan ikke være en hindring, at staldene ligger ca. 1 km øst for nationalparken – den grænse blev sat for mere end 10 år siden, og den ligger fast, slog Leif Gravesen fast.

Han påpegede, at projekter som Onestop biogas og Månegrisen er begge innovative og fremtidsorienterende projekter.

– Dem støtter vi gerne op om og deltager også gerne i idefasen, men når tingene begynder at blive realiserede, er vi ikke med længere, da LandboThy som forening ikke deltager i primær-produktion, slog Leif Gravesen fast.

Foto : Christian Kjeldsen

Fordret samarbejde med lokale kommuner
LandboThy havde også sjælden ros med de lokale kommuner.

– det ser ud til, at det er ved at være slut med de trættende lange sagsbehandlingstider, som har ramt især Thisted Kommune. Der er blevet hyret ekstern hjælp, og afdelingen har modtaget større bevillinger for at komme i mål. Vi kan kun være glade for udviklingen og håbe det forsætter fremover, sagde Leif Gravesen.

Han pegede også på, at alle tre kommer har forbedret indsatsen for vandløbsvedligeholdelse.

Dette også hjulpet godt på vej af bedre fordelt nedbør henover året, men det faktum, at der er kommet flere penge til vedligeholdelse på budgettet og mere fokus på, at vandet SKAL væk bevirker, at når vi igen løber ind i massive nedbør, så er badekarret ikke fyldt op i forvejen, og markerne er klar til at holde nedbøren tilbage, sagde Leif Gravesen.

Nye store udfordringer venter dog forude, hvor man i samarbejde med kommunerne skal etablerede målrettede vådområder.

Sammen med de andre landboforeninger omkring Limfjorden har LandboThy bestilt en konsekvensanalyse af vandplanernes indvirkning på mulighederne for at drive landbrug omkring fjorden fremadrettet.

Og så langede landboformanden afslutningsvis ud efter debatten om MRSA.

– den rammer til tider helt ved siden af skiven. Vi skal selvfølgelig værne om vores penicillin og undgå resistens, men få nu vurderet hele paletten, inden man drager forhastede konklusioner. Landbrug & Fødevarer gør et stort stykke arbejde i denne sag, men det er utrolig svært at komme ind i debatten med fakta, da vore modstandere desværre er blevet fakta-resistente, sluttede Leif Graversen.

 

Forfatter

Related posts

Top