Skraldemand faldt på glat vej: Indlagt med indre blødninger

På grund af ekstremt glatte forhold valgte Thisted Kommune i starten af måneden at aflyse al afhentning af affald i bl.a. Hanstholm, Ræhr og Sjørring.

Beslutningen blev truffet for at sikre de lokale skraldemænds helbred mest muligt – og noget tyder på, at det var en god beslutning.

Det endte nemlig helt galt for en skraldemand i Skive Kommune der på grund af isslag forleden faldt og slog hovedet så hårdt mod jorden, at han nu er indlagt på Viborg Sygehus med indre blødninger.

– Vi oplever dagligt, at det er farligt her i vintermånederne, fordi der ikke bliver ryddet sne og saltet. Der bliver ryddet fint og pænt på de større veje, men så snart det er kategori 3 og 4-veje, så sker der intet. Og det er altså livsfarligt for os skraldemænd at udføre vores arbejde, når forholdene er så kritisable, siger Leif Alstrup der er tillidsmand for skraldemændene i Skive, til Skive Folkeblad.

I Thisted Kommune afhænger snerydningen og saltningen af om vejen er en A, B, C elller D-vej.

Du kan se en oversigt over vejens prioritering i Thy ved at klikke HER.

Forfatter

Related posts

Top