Skovrider idømmes betinget fængsel for vanrøgt

Chefen for Naturstyrelsen Kronjylland, skovrider Peter Brostrøm, er onsdag i Retten i Randers idømt betinget fængsel i tre måneder i sag om vanrøgt af kvæg i Mols Bjerge.

En tidligere driftsansvarlig er ligeledes idømt betinget fængsel.

De to var tiltalt for vanrøgt af 76 kreaturer, der græssede på Naturstyrelsen Kronjyllands arealer i Mols Bjerge fra november 2020 til februar 2021.

Flere af dyrene var ifølge anklageskriftet stærkt afmagret med synlige ribben og skarpe hoftehjørner, ligesom flere køer havde aborteret døde kalve grundet underernæring.

Forsvarsadvokaten for Peter Brostrøm har øjeblikkeligt meddelt, at dommen ankes til frifindelse.

Advokaten for den driftsansvarlige, der siden sagens opstart er gået på pension, har oplyst, at dommen modtages.

Peter Brostrøm har været hjemsendt, siden der blev rejst tiltale mod ham.

Foto : Naturstyrelsen

af Redaktionen

Relaterede artikler

Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read
Thy, Topnyheder

Afviser kritik fra Forældrebestyrelsen for Bedsted Skole

Udvalgsformanden understreger, at beslutningen er svær, men nødvendig for hele kommunens skolevæsen
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Mors-Thy Færgefart kræver statsstøtte til genvejsfærger

Feggesund-overfarten er i økonomisk krise, efter Thisted Kommune har truet med at trække sig ud af samarbejdet, hvis ikke der kan forhandles en ny aftale med Morsø Kommune.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.