Skovmose : arrogance i Regionen gift for samarbejde

Af Per Skovmose
Kommunalbestyrelsesmedlem (V)
Hanstholm

Bente Bang siger bla, på regionsrådsmødet for nyligt:


“Jeg er ked af, de to kommuner ikke giver regionsrådet arbejdsro”.


Det kan da kun tolkes, som at de to kommunalbestyrelser, ikke bør gå ind i debatten, eller……….? (på godt jysk, hold jeres mund)


Bente Bang afviser på intet tidspunkt, det udsagn, som Lene Linnemann kommer med, tværtimod bakker hun Svend Heiselberg udsagn op om, ”at årsagen til kritikken fra kommunerne, går på, at kommunerne så, kan ”sløre” deres egne problemer”.


Så kritik af de kommunale udsagn og holdninger, er efter min vurdering, også fremført af Bente Bang, måske bare lidt anderledes, end Lene Linneman.


Den arrogance, som jeg dermed kan konstatere, blandt nogle regionsrådsmedlemmer, fordrer ikke for et fremtidigt fornuftigt samarbejde, mellem region og kommunerne, om at løse problematikken.

Forfatter

Related posts

Top