Skolevalg: Nu skal politikerne lytte til de helt unge 

Fra på mandag og frem til og med på onsdag får en række folkeskoler og frie grundskoler over hele landet besøg af deres lokale folketingspolitikere.

Men denne gang skal politikerne ud for at lytte til de unge. Politikerne besøger nemlig skolerne for at overvære en af de 500 skoledebatter, der afvikles i forbindelse med Skolevalget 2019, og her er det unge debattører fra de politiske ungdomsorganisationer, der er i panelet – og altså ikke de ”voksne”.

83.000 elever i udskolingen har i de sidste par uger deltaget i Skolevalget 2019, hvor de har fordybet sig i politik og demokrati. Skolevalget afsluttes med, at eleverne afgiver deres stemme den 31. januar. Valgresultaterne offentliggøres 31. januar mellem kl. 19 og 20.

Her i området er det Socialdemokratiets Simon Kollerup der tager på tur. Han besøger Hanstholm Skole og Hanstholm Friskole mandag morgen.

Arkivfoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top