Skolepatrulje overfuset af vred far

En 69-årig kvinde, som blot passede sin tjans som en del af skolepatruljen ved M.C. Holms Skole i Nykøbing, blev onsdag formiddag kort før kl. 09.30 overfuset af mand.

Kvinden havde kort forinden hjulpet manden og hans barn sikkert over gaden. Og da manden, som er en 40-årig lokal mand, havde afleveret sit barn i skole vendte han tilbage til den ældre kvinde, som blev overfuset i en sådan grad at politiet måtte tilkaldes.

– Han mente ikke at de (skolepatruljen, red.) gjorde deres arbejde ordentligt, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen, der kalder mandens opførsel for “helt ude i hampen”.

Den 40-årige fik af betjentene en kraftig formaning og erkendte da også efterfølgende at han havde udvist en uacceptabel adfærd.

Foto: Niclas Jessen

Forfatter

Related posts

Top