Skimmelvækst og døde fluer: Stor bøde til Nykøbing-bager

Bageriet på Fruevej i Nykøbing er blevet præsenteret for et bødeforlæg på 15.000 kroner, efter et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen d. 1.august. Med bøden følger også en sur smiley.

Fødevarestyrelsen fandt ved besøget bl.a. tykke belægninger af skimmevækst på bageriets frysedør, døde fluer i bageriets belysning og sorte pletter af snavs i smørcreamen.

Af kontrolrapporten fremgår det at flg. er blevet konstateret:
“Fryserumsdør har tykke belægninger af sort skimmel vækst, hylder med bla. smørcream har tykke lag af produktrester, bøtter til bla. mel i bageri har tykke fedtede belægninger af produktrester, i ovenlys ligger mange døde fluer, i kølerum er mange bøtter med fedtede belægninger af produktrester, i kælder har dør ind til rummet fedtede belægninger af produktrester, hylder i kælder har
belægninger af produktrester og fryseskab på 1. sal har sort skimmel vækst” – du kan se hele rapporten fra kontrolbesøget HER.

Forhold er bragt i orden
I onsdags var Fødevarestyrelsen så tilbage i bagerforretningen på et opfølgende kontrolbesøg. Her blev det konstateret, at de førnævnte forhold var bragt i orden, og den sure smiley er derfor blevet vekslet til en mellemfornøjet en af slagsen.

Du kan se kontrolrapporten fra det seneste besøg HER

Forfatter

Related posts

Top