Skattefri børnecheck på 5.000 på vej til børnefamilier

Regeringen vil give en skattefri check på 5.000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre tjener under 500.000 kroner om året.

Det skriver Jyllands-Posten, som har læst regeringens oplæg om de kommende fødevarechecks.
Ifølge avisen får familierne samme beløb uanset antal børn.

Hvis den ene forælder tjener over indkomstgrænsen, reduceres checken til 2.500 kroner. Enlige forældre med indkomst under grænsen kan ligeledes få 2.500 kroner.

Også modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med formue under 350.000 kroner omfattes. Disse grupper står til at modtage 2.500 kroner, mens udeboende SU-modtagere kan få 1.000 kroner.

Den samlede ordning ventes at koste 4,5 milliarder kroner, heraf 50 millioner til administration, skriver Jyllands-Posten.

Forhandlingerne sker på baggrund af, at fødevarepriserne er steget 24 procent siden 2022, ifølge Erhvervsministeriet. Finansminister Nicolai Wammen forventer, at en aftale om fødevarechecks falder på plads i den kommende uge.

Foto : Dagrofa

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.