Skarregaard skal ikke længere være en del Museum Mors

Fra årsskiftet vil landbrugsmuseet Skarregaard på det nordlige Mors ikke længere være en del af Museum Mors.

Det har et flertal i kommunens Børne- og Kulturudvalg besluttet på et møde onsdag.

Morsø kommune arvede Skarregaard i 1978 efter Carl Overgaard. I testamentet blev der anført, at stedet bevares i kommunens eje til anvendelse som kommunen til enhver tid finder rimelig.

Frem til 1993, hvor Skarregaard blev overgivet til øens museum, blev gården anvendt som kommunalt beskæftigelsesprojekt.

Morsø Museum kan uden Skarregaard i sin portefølje fremover koncentrere sig fuldt ud om at løfte og kvalificere de øvrige afdelinger: Dueholm Kloster, Fossil- og Molermuseet, Dansk Støberimuseum og Morsø Lokalhistoriske Arkiv samt de samlingsforsknings- og formidlingsopgaver, der ligger under museets ansvarsområde.

På den måde lever museet også op til anbefalingen fra Slots og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering fra 2019, hvori styrelsen anbefaler, ”at museet fortsat udvikler og skærper museets faglige profil på de enkelte besøgssteder. Herunder prioriterer og tager stilling til de enkelte afdelingers status i en videreudvikling af museet

Frasorteringen af Skarregaard anslåes at medføre et tab af indtægter for Museum Mors i størrelsordenen 90.000 kroner.

Skarregaard skal fremover drives som en selvejende institution.

Foto: Museum Mors

Forfatter

Related posts

Top