Af:
Georg Georgsen – formand for Klitmøller Borger- og Erhvervsforening
Bente Homann – formand for De frie pensionister i Klitmøller
Erik Odder – formand for KLF66 – v. Klitmøller Landingsplads.

Har kommunalbestyrelsen mistet fokus på horisonten?

• eller sagt anderledes:

Ønsker kommunalbestyrelsen i Thisted kommune en fortsat befolknings- og byudvikling i Klitmøller og andre kystbyer?

Efter gennemlæsning af de foreliggende forslag må svaret på sidstnævnte spørgsmål blive et rungende ”Det er vi meget i tvivl om”. Mere om dette senere!

Kommuneplanforslaget i høring

Kommuneplanforslaget er nu sendt i offentlig høring, så vi alle har mulighed for at komme med bemærkninger. Og hvad er det så der er sendt i høring? 

Som så meget andet foreligger planforslaget i en digital/interaktiv udgave, hvis centrale elementer er et meget omfattende kortmateriale samt en række temabeskrivelser

Som almindelig borger kan det være ganske svært at danne sig et samlet overblik over materialet, og herunder finde ændringerne i forhold til gældende planer. Temabeskrivelserne er ikke meget hjælpsomme på dette punkt, og man skal være noget stedkendt og nørde rundt i kortmaterialet for at finde ændringerne.

Man får – måske med urette – en opfattelse af at materialet er et administrationsværktøj for forvaltningen i højere grad end at være et informationsgrundlag for borgerne –, hvilket i øvrigt også fremgår af udsendelsesbrevet i forbindelse med høringen. 

Det må samtidig konstateres at flere af de anførte ændringer i væsentlig grad mangler en datamæssig underbygning. Oplysninger om tidligere befolkningsudvikling og forventet bolig- og befolkningsudvikling i de enkelte byer er her særlig relevant. Tilsvarende kunne en opsummering af væsentlige ændringer for de enkelte byer fremme læsevenligheden af materialet. Det må tilføjes, at borgermødet i Teatersalen, ikke bidrog væsentligt til forståelsen af baggrundene, for de foreslåede ændringer.

I forhold til et reelt ønske om borgerinddragelse, må der sættes spørgsmål ved disse forhold – velvidende at opgaven er kompleks.

Det centrale element i kommuneplanforslaget

Som nævnt indeholder forslaget bl.a. 16 temabeskrivelser, hvoraf beskrivelsen af de fremtidige kommuneplanrammer må anses for helt central, hvilket også er betonet i udsendelsesbrevet hvor det hedder:

”Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvordan vi planlægger de fysiske rammer i Thisted kommune. Den skal sikre, at der er de aktuelle muligheder for anvendelse og udvikling af vores arealer, hvor der er behov og mulighed herfor”.

Det konstateres sammenfattende at den nuværende restrummelighed af arealer til såvel boligformål og erhvervsformål i hele kommunen rækker til over 50 år for boliger og over 80 år for erhverv, og at der ikke kan ske en samlet udvidelse heraf. Bag ved disse tal ligger desværre en prognose der viser at det samlede befolkningstal i kommunen vil være faldende med adskillige procent i planperioden 2025 – 2037.

Dette betyder i praksis at der alene kan ske en inddragelse af nye arealer til bolig- og erhvervsformål såfremt der sker en tilsvarende (eller større) reduktion andre steder.

Med baggrund i dette, er det selvfølgelig værd at se nærmere på den udvikling kommunalbestyrelsen ønsker for Thisted kommune – som den fremgår af forslaget.

Lidt forenklet tager rammerne for den fremtidige planlægning af arealer udgangspunkt i, at Thisted by skal have øgede bolig- og erhvervsudviklingsmuligheder, at bolig-og erhvervsrummeligheden er tilstrækkelig i landsbyerne og at kystbyerne er særlig udfordret af en række planlægningsmæssige begrænsninger.

Det fremgår således af forslaget at udviklingen i Thisted by:

”skal ses i sammenhæng med Thisted by som vækstmotor for hele kommunen og centrum for handel, bosætning, arbejdspladser og erhverv”

Om kystbyerne hedder det:

”mange af byerne i kommunen (er) omfattet af mange beskyttelseshensyn af kystnære arealer, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttet natur og dyrearter. Det betyder at flere af især kommunens kystbyer ikke har mulighed for at inddrage arealer til byvækst.”

Klitmøller i det store regnestykke

Disse betragtninger ligger så til grund for en samlet arealomfordelingsplan, som for boligjord omfatter følgende:

Der udlægges yderligere 9,7 ha boligjord til Thisted by, hvilket sker gennem en reduktion på 2,7 ha i Thisted, 2,4 ha i Sennels og 5,4 ha i Klitmøller.

Vi har ikke grundlag for at vurdere det beskrevne behov for flere arealer til boligformål i Thisted, men blot stilfærdigt nævne at en særlig prioritering af boligudviklingen i Thisted by bl.a. kan medvirke til en yderligere affolkning af de mindre landsbyer.

Vi finder det imidlertid mere end tankevækkende, at kommunalbestyrelsen ønsker at reducere arealet til boligudvikling i Klitmøller, set i lyset af, at der her har været den forholdsmæssig største befolkningstilvækst og hermed også den største udnyttelse af arealer til boligformål gennem de seneste 10 år. Det faktum at byen alene har få mulige områder til rådighed for den fremtidige bolig og befolkningsudvikling, samtidig med at interessen for at bo i Klitmøller fortsat er stor, burde give kommunalbestyrelsen anledning til at anlægge et mere udviklingsorienteret syn på arealdispositioner her.

Vi er naturligvis vidende om, at en række lodsejere ikke ønsker, at der skal ske boligudvikling tæt på deres huse og sommerhuse – hvilket er helt forståelig. Det bør imidlertid ikke være kommunalbestyrelsens opgave at varetage private hensyn, når det areal der foreslås udtaget, faktisk er velegnet til byudvikling – og allerede er lokalplanlagt til et formål (tæt lav bebyggelse) som svarer til byens behov. Det kan i den forbindelse nævnes at den daværende miljømyndighed (Miljøcenter Aarhus) i sin tid tiltrådte lokalplanen 

”på baggrund af Thisted kommunes redegørelse for helårsboligbehovet og de i øvrigt begrænsede muligheder for udlæg af arealer til helårsboliger i Klitmøller”

 Det kan endvidere konstateres, at flere forslag til kommuneplanen om en delvis udnyttelse af et mark- og skovområde indenfor Klitmøllers bygrænse ikke er fremmet i det foreliggende forslag, på trods af at området vil være velegnet til eksempelvis et senior-bo fællesskab eller andre mindre boligklynger. 

Vi har ikke noget ønske om at der skal ske en markant forøgelse af byens befolkningstal, hvilket også er et af hovedbudskaberne i ”Helhedsplan for Klitmøller – 2022”, men vi er overbeviste om, at en tilpasset udvikling i befolkningen er en forudsætning for byens fortsatte udvikling og fastholdelse af en god offentlig og privat service i byen. 

Efter opførelsen af mange parcelhuse de senere år er der især behov for områder til mindre boliger tilpasset såvel unge, enlige og ældre. Herved kan bl.a. frigøres enfamiliehuse til nye borgere.

Hold fokus på fortsat udvikling – også når det er svært!

Enhver der har stiftet nærmere bekendtskab med kommunal arealplanlægning kender følgende virkelighed:

• At skabe begrænsninger er enkelt!
• At sikre udvikling er langt mere kompliceret!

En kommunalbestyrelse er selvfølgelig underlagt de retsmæssige vilkår som overordnede myndigheder har givet. Det kan imidlertid godt virke hæmmende for en særlig fokus på horisonten og fremtidens muligheder og behov, når opmærksomheden i for høj grad rettes mod begrænsninger, som blandt andet ”kystbeskyttelseslinjer”, ”fredningslinjer”, ”natura 2000 områder”, ”§3 områder”, ”rødlistearter”, ” begrønningsprocenter” mv.

Vores mål med ovenstående er at få større fokus på at få skabt en sund befolkningsudvikling på trods af gældende planlægningsmæssige begrænsninger – også selv om det er svært. Udvikling forudsætter en klar politisk prioritering (samt mod når modstanden kommer), men hertil kommer mange andre faktorer som skal spille sammen – stedlige kvaliteter, økonomiske muligheder og ikke mindst de ønsker borgerne har til boligplacering.

Vi mener således at kommunalbestyrelsen bør vise Klitmøller, og i øvrigt også kommunens andre kystbyer større opmærksomhed når det gælder befolknings- og boligudvikling, idet en udvikling her vil kunne give en særlig befolkningstilvækst -ofte af unge og veluddannede – som de enkelte byer har nytte af og som kommunen har så hårdt brug for.

I sidste ende er en sund befolkningsudvikling en helt afgørende forudsætning for kommunens økonomiske fundament og hermed muligheden for også fremover at levere den service vi alle ønsker.