Skandaleramt busselskab kører i Thy

Det skandaleramte busselskab Hjørring Citybus A/S, der i weekenden fik klippet pladerne af fire busser med defekte bremsere i forbindelse med kørsel for Dana Cup i Hjørring, opererer også i Thisted Kommune.

Selskabet kører en lang række ruter i Thy, som blandt andre ruterne 311, 312, 314, 318 og 333 – herunder flere skolebusruter.

Det er Nordjyllands Trafikselskab, der har ansvaret for de indgåede aftaler med de vognmænd, der kører de ruter, man vinder i licitation. NT har sat juristerne i gang med undersøge, hvilke sanktioner trafikselskabet kan give Hjørring Citybus A/S.

– Hvis sådan en vognmand vurderer, at han ikke har ressourcer og overskud til at vedligeholde sit materiel, så det ikke overholder færdselsloven, så skal han holde sig langt væk fra den branche og holde sig langt væk fra vejene. Og det budskab har vi sendt til vognmændene for langt tid siden. Der er ikke noget i vores udbud eller kontrakter, der animerer til en adfærd, der siger, at man skal kompromis med færdselsloven – overhovedet ikke, siger direktør for Nordjyllands Trafikselskab, Jens Otto Størup til TV2 Nord.

Vi har bedt Thisted Kommune om en kommentar til sagen.

Forfatter

Related posts

Top