Sjørring træder ud af FC Thy Piger – starter nyt samarbejde om pigefodbold med Midtthy

Sjørring Boldklub har besluttet at forlade samarbejdet omkring FC Thy Piger, men vil fortsat arbejde for at skabe et stærkt lokalt fodboldtilbud til piger i området.

Beslutningen blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i klubben den 3. juli, oplyser Sjørring Boldklub.

Klubben understreger samtidig, at piger fra Sjørring fortsat er velkomne i FC Thy Piger, hvis det er det tilbud, de ønsker. Her skal kontingentet fremover blot betales gennem den moderklub, spilleren vælger at være tilknyttet, og eventuelle spillerpas flyttes efter DBU’s regler.

Samtidig er Sjørring Boldklub gået i gang med at bygge et nyt tilbud op for piger, hvor fokus skal være på bredde, fællesskab og glæden ved fodbolden.

Som en del af den nye satsning har Sjørring indgået et samarbejde med Midtthy omkring klubbernes kommende U13-hold.

– Begge klubbers fokus vil fortsat være på bredden, fællesskabet og glæden ved fodbolden, og der skal være plads til alle – uanset alder, niveau og erfaring, skriver Midtthy i en meddelelse.

Det nye hold får navnet Midtthy/Sjørring, og klubberne vil inden længe indkalde spillere og forældre til et fælles møde, hvor rammerne for samarbejdet skal præsenteres.

Ambitionen er at skabe et lokalt og attraktivt miljø for pigefodbold, hvor trivsel, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.

Sjørring Boldklub ønsker samtidig FC Thy Piger, spillere, trænere og frivillige alt det bedste fremover og håber fortsat at møde mange af dem på fodboldbanerne.

af Christian Kjeldsen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Meiner Nørgaard langer ud efter budgetprocessen på Mors

Han kritiserer både den politiske retning og det, han kalder manglende åbenhed fra konstitueringsgruppen, der består af A, B, C, SF og DF.
2 min read
Mors, Topnyheder

Radikale: Vi vil ikke låse os fast før budgetforhandlingerne på Mors

Hvor meget der kan ændres i det kommende sparekatalog, afhænger ifølge De Radikale i høj grad af, hvor stort et beløb kommunen ender med at skulle finde.
3 min read
Mors, Topnyheder

Dansk Folkeparti holder kortene tæt til kroppen omkring budget på Mors

Dansk Folkeparti vil endnu ikke melde konkrete besparelser eller politiske krav ud i forbindelse med Morsø Kommunes kommende budget.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.