Simon Kollerup ikke i farezonen ved valg

Der er udsigt til, at Socialdemokraterne mister mandater ved et kommende folketingsvalg. Dermed kommer en lang række Folketingsmedlemmer i farezonen for at ryge ud.

Ifølge en frisk valgprognose udarbejdet af Altinget.dk, ser det dog ud til, at Simon Kollerup fra Thisted, klarer skærene sammen med Orla Hav og Bjarne Laustsen i den Nordjyske storkreds.

Til gengæld er Rasmus Prehn, Flemming Møller Mortensen eller Ane Halsboe-Jørgensen på vippen i kampen om de sidste to pladser.

I Vestjyllands Storkreds kæmper Handelsminister Mogens Jensen og Erhvervsordfører Thomas Jensen, der ved sidste valg tog det første mandat med en margen på godt 1.300 stemmer ned til Mogens Jensen.

Forklaringen på Thomas Jensens sejr ved sidste valg skyldes, at hans udgangspunkt i Silkeborg er langt stærkere, end Mogens Jensens i Herning. De to Silkeborg-kredse har tilsammen lidt over 14.000 S-vælgere, mens der er noget længere mellem S-vælgerne i Herning og omegn, som i den grad er Venstre-land, lyder analysen fra Altinget.dk.

Socialdemokraterne holder kongres kommende weekend.

Forfatter

Related posts

Top