Simon Kollerup går på sygeorlov

Den lokalvalgte erhvervsminister Simon Kollerup (S) tager sygeorlov fra dags dato. Klimaminister Dan Jørgensen (S) bliver fungerende erhvervsminister.

Det skriver Statsministeriet i en meddelelse.

– Som følge af, at erhvervsminister Simon Kollerup på grund af sygdom midlertidigt er forhindret i at varetage ledelsen af Erhvervsministeriet, er ledelsen af de under erhvervsministeren hørende opgaver overdraget til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, skriver Statsministeriet.

På Facebook skriver Simon Kollerup, at han inden jul måtte jeg blive hjemme med, hvad han troede bare var et maveonde, men som viste sig at være et mavesår.

– Jeg håbede, at jeg kunne være tilbage på fuld kraft igen nu. Men efter anbefaling fra min læge vil jeg være sygemeldt nogle uger endnu.

– Jeg havde håbet at tage en blød start og være tilbage på fuld kraft inden længe. Desværre har det vist sig ikke at være muligt.

 

/ritzau/

Foto: Erhvervsministeriet

Forfatter

Related posts

Top