Simon Kollerup fortsætter Thy Mors møder

Socaildemokraternes Simon Kollerup har opfordret foreninger i Thy Mors til at melde ind på sin Facebook profil, hvor man skal komme på besøg. Og det har i den grad givet pote.

Først besøgte han Tilsted og Hørdum til en diskussion om togoverskæringer i sidste uge og nu har man reageret fra Mors, hvor kan kommer på besøg i Sydvestmors Kultur- & Fritidscenter i Hvidbjerg.

– Jeg synes, du skulle besøge Sydvestmors Kultur og Fritidscenter på Vestmors, hvor kommunen har lukket alt. Nu har vi på grund af frivillige fået to haller, børnehave, vuggestue, friskole, de 7 sogne og meget mere. Absolut et besøg værd, hvor vi står sammen uden kommunens hjælp, skrev Jesper Veng fra Sydvestmors Kultur- & Fritidscenter til folketingspolitikeren.

Og den kommentar gav pote.

– Vi har tænkt os at vise ham, hvor langt man kan komme med frivilligheden. I de større byer er der en mentalitet, hvor alle forventer, at kommunen sørger for at forholdene er i orden, og det er et krav, at der er rent og pænt. Ingen vil yde en indsats og alle stiller krav. Her i området har vi konstateret, at alt bliver flyttet og samlet i de større byer. Hvis vi vil have et godt sted at bo, og vil have mulighed for aktiviteter i lokalsamfundet, så skal vi selv sørge for at det sker, siger Jesper Veng, der er halinspektør i Sydvestmors Kultur- & Fritidscenter.

Center fyldt med aktiviteter
I centeret findes 2 haller, motionscenter, fritidsklubben VIFFEN, Sydvestmors Friskole og idrætsforeningen VIF Mors. I den nærliggende tidligere Hvidbjerg Skole har beboerforeningen og Hvidbjerg Børnehave og Vuggestue til huse, sammen med flere forskellige andre foreninger. Alt er udviklet med meget stor grad af frivillighed.

– Vi har tænkt os at vise Simon rundt og fortælle om områdets mange aktiviteter, og alle de tiltag, som der er i gang i hele de 7 sognes område. Vi har flere meget aktive beboerforeninger og idrætsforeningen afholder julefrokost, juleparty, banko, festival, stævner osv. Det er et godt sted at bo, for vi har selv taget affære, og den historie vil vi gerne fortælle, siger Jesper Veng.

I rundvisningen vil desuden deltage repræsentanter fra Superlandsbyen.dk og fra idrætsforeningen VIF Mors.

Forfatter

Related posts

Top