Simon Kollerup enstemmig genvalgt

Socialdemokraten Simon Kollerup er enstemmigt genvalgt som lokal folketingskandidat, da Socialdemokratiets ni lokale partiforeninger fra hele Thy og Mors-området deltog i kredsens repræsentantskabsmøde i aftes.

– Det har altid været en stor ære for mig at få lov at repræsentere min egen hjemstavn i Folketinget og kæmpe for bedre vilkår for det lokalsamfund, som jeg er rundet af. Derfor er jeg lige dele ydmyg og stolt over den enstemmige opbakning lokalt, siger Simon Kollerup.

Lokal organisation skal løfte sammen til folketingsvalget.

– Socialdemokraterne har en stærk organisation i Thy og på Mors, og det vil vi vise, når vi snart skal til folketingsvalg. Jeg går energisk til opgaven, for vi har mange opgaver at løfte i årene fremover, så vi sikrer et stærkt fællesskab i hele Danmark, siger Simon Kollerup.

Simon Kollerup blev første gang valgt af medlemmerne af Socialdemokraterne i Thy og Mors i december 2010. Dengang fik han ca 60% af stemmerne.

På aftenens repræsentantsskabsmøde blev han enstemmigt genvalgt.

Forfatter

Related posts

Top