Sikker pokalsejr til Mors-Thy Håndbold

Mors-Thy Håndbold spillede sig tirsdag aften som ventet videre i pokalturneringen, da Nøvling IF fra 2. division blev slået ud af turneringens 5. runde.

Mors-Thy Håndbold gik til pause med en føring på 17-12, og formåede i anden halvleg af trække yderligere fra. Kampen endte 35-20 til de lokale helte.

– Vi spillede bredt, og drengene leverede, hvad de skulle, og vi undgik skader. Jeg synes, at der er var koncentration over hele banen og respekt for vores modstandere, som gjorde det godt. Nu er vi spændte på at se, hvem der kommer op af hatten ved lodtrækningen til næste runde, fortalte cheftræner Søren Hansen efter kampen til klubbens hjemmeside.

Næste opgave for Mors-Thy Håndbold er på lørdag eftermiddag hvor KIF Kolding venter på udebane.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter
Top