SF’s PFAS-hykleri – hvorfor gælder miljøhensyn kun landbruget?

Af Brian Nielsen, medlem af Thisted byrådet for Nye Borgerlige 

SF’s PFAS-hykleri – hvorfor gælder miljøhensyn kun landbruget?

Det er næsten komisk at høre i nyhederne, at SF nu vil have et straksforbud mod sprøjtemidler med PFAS. Man kunne jo tro, at de virkelig havde fået øjnene op for, hvor farligt PFAS er for vores sundhed og miljø.

Men hvorfor gælder den bekymring ikke, når det kommer til SF’s egne kæledægger – nemlig solceller og vindmøller?

For sandheden er, at både solceller og vindmøller indeholder PFAS – de selvsamme stoffer, SF vil forbyde i landbruget. Alligevel presser partiet på for at plastre vores åbne landskaber og landbrugsjord til med grønne anlæg, der i praksis bliver fremtidens miljøbomber. PFAS er nemlig evighedskemikalier, der ikke nedbrydes i naturen og som kan ende i vores jord, grundvand og fødekæde – præcis som SF siger, de vil beskytte os imod.

Så hvorfor skal der gælde ét sæt regler for landbruget og et helt andet for den grønne industri?

Hos Nye Borgerlige siger vi klart nej til det grønne hykleri. Vi nægter at efterlade en losseplads af udtjente solceller og vindmølledele til vores børn og børnebørn. Vi vil beskytte naturen – ikke ofre den på klimaretorikkens alter.

Danmark fortjener ærlig miljøpolitik – ikke symbolpolitik og dobbelte standarder. Hvis man virkelig vil tage kampen op mod PFAS, så må det gælde hele vejen rundt. Også når det rammer de såkaldt grønne løsninger.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.