Sexsygdomme topper i januar – husk at bruge kondom i juletiden

Hvert år kontakter tusindvis af unge Sex & Samfunds rådgivningsportal Sexlinien for Unge med spørgsmål om krop og sex. I 2023 var det mest søgte ord på sexlinien.dk ’klamydia’ og henvendelser omhandlende sexsygdomme toppede i januar.

”Juletiden er fuld af sjove og dejlige fester, som for nogle ender med sex uden kondom med nye partnere. Selvom, at ingen har en sexsygdom som nytårsønske, henvender flest unge sig til Sexlinien med spørgsmål om netop dette i januar måned. Derfor har vi i Sex & Samfund et juleønske om, at flere unge beskytter sig med kondom – den eneste præventionsform, der både beskytter mod graviditet og sexsygdomme,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

Lige mange mænd og kvinder stillede i 2023 spørgsmål omhandlende kondom. 

Den gode nyhed er, at flere unge stiller nysgerrige spørgsmål til Sexlinien om brug af kondom og slikkelap. Og ifølge den nyeste undersøgelse fra vores samarbejdspartnere RFSU, opfatter et flertal det positivt, når en sexpartner foreslår kondom. Så selvom, man kan synes, at det er akavet at spørge, så giver det plus-point,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

I den årlige undersøgelse Kondomtjek fra det svenske kondomfirma og seksualoplysningsorganisation RFSU svarer flere af de danske unge adspurgte, at de opfatter en person, som foreslår kondom, ’ansvarsbevidst’, ’voksen’ og ’hensynsfuld’.

Sjov julekampagne skal nå flere unge

I samarbejde med RFSU har Sex & Samfund netop lanceret julekampagnen ’Hårde pakker – en indpakningsguide til årets vigtigste julegave’.

Med udgangspunkt i julen, bygger kampagnen på et humoristisk koncept, der informerer om anvendelsen af kondom med mulighed for at vinde et års forbrug af RFSU-kondomer.

Kampagnen kører via de sociale medier og vil også blive vist på infoskærme på en række ungdomsuddannelser.  

”Hvis vi skal nå bredt ud med budskabet om sikker sex, skal vi nå de unge, der hvor de er. Med vores julekampagne om kondombrug forsøger vi at sende vigtig sundhedsinformation ud til en målgruppe af unge, som måske ikke selv opsøger den,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

Om Sexlinien for Unge

Sex & Samfund står bag Sexlinien for Unge, som er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om krop og sex for unge mellem 15-25 år. Her rådgives tusindvis af unge hvert år, mens flere hundredetusinde klikker ind på hjemmesiden www.sexlinien.dk

Spørgsmål på Sexlinien om prævention og sexsygdomme i 2023

  • Flest kontaktede Sexlinien med spørgsmål omhandlende sexsygdomme i januar måned. De mest hyppige spørgsmål omhandlede smitteveje, klamydia og sexsygdomme generelt.
  • Det mest søgte ord på Sexlinien.dk i 2023 var ’klamydia’.
  • Næsten lige mange mænd og kvinder stillede spørgsmål omhandlende sexsygdomme i 2023 (47,8% spørgende kvinder og 48,5% spørgende mænd)  
  • Næsten lige mange mænd og kvinder stillede spørgsmål omhandlende kondom i 2023 (52% spørgende kvinder og 47% spørgende mænd). Spørgsmål omhandlende slikkelap, der fx beskytter mod oralt overført klamydia, var stillet af 55% kvinder og 36% mænd.
  • Selvom, at Sexlinien primært henvender sig til aldersgruppen 15-25 år, var 43% af dem, som kontaktede Sexlinien med spørgsmål om sexsygdomme i 2023, 25 år eller ældre.

Læs mere om Sex & Samfunds julekampagne her: www.hårdepakker.dk

Foto : Charles de Luvio, Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Lokale Konservative lægger afstand til partiformanden i muslingesagen

Et fælles udspil fra SF, De Radikale og De Konservative er netop blevet sendt ud. Det foreslår bl.a. et forbud mod muslingeskrab i trawlfrie områder og Natura 2000-områder. Til vores store overraskelse og skuffelse står vores egen partiformand Mona Juul som medunderskriver.
3 min read
Alarm 112/114, Regionalt

Mand sigtet for brand i Skive Plantage

En 37-årig mand fra lokalområdet er blevet sigtet for forsætlig brandstiftelse i forbindelse med den store brand i Skive Plantage torsdag aften.
1 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Kulturmødet : over 1.000 stemmer i årets program

Med sit hidtil største program og deltagelse fra over 200 organisationer og 1.000 stemmer sætter Kulturmødet fokus på alt fra scenekunst, musik og litteratur til politiske debatter og internationale samarbejder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.