Seks ulve fulgte mand helt ind på gårdsplads – affyrede skud

Et ægtepar nord for Oksbøl er rystede efter en dramatisk oplevelse med ulve tæt på hjemmet.

Det skriver TV Syd.

En mand i 60’erne blev fredag aften fulgt af seks ulve, efter han havde luftet sin hund på en mark.

– Jeg fik et overordentligt chok. Der stod seks ulve og kiggede mod mig, fortæller han til TV Syd.

Ulvene kom tættere på, mens manden gik baglæns de cirka 150 meter hjem mod gården og forsøgte at skræmme dem væk.

– Det hjalp overhovedet ikke noget, siger han.

Først da han nåede gårdspladsen og affyrede to skræmmeskud, trak ulvene sig.

Myndighederne oplyser til TV Syd, at ejeren handlede korrekt ved at forsøge at skræmme ulvene væk.

Samtidig peger eksperter på, at der kan være tale om unge ulve med nedsat skyhed, hvilket kan skabe udfordringer i området.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Thy, Topnyheder

SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Kunstklodser hjælper unge med at sætte ord på svære følelser

....
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Endnu et stort dieseltyveri i Thy: 700 liter stjålet fra skraldebiler

Politiet efterforsker endnu et større dieseltyveri i Thy efter et indbrud på Håndværkervej i Vestervig mellem torsdag aften og fredag morgen.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

27-årig kvinde ramt af knallert på Mors

En 27-årig kvinde blev fredag eftermiddag kørt til tjek på Regionshospitalet Viborg efter et færdselsuheld på Nørrebro på Mors.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.