Sandkassen indvies på Store Torv i dag

I dag indvies den nye multiscene på Store Torv i Thisted.

Scenen, som er resultatet af et samarbejde mellem lokale erhvervsvirksomheder, Salling Fondene og Thisted Kommune, fungerer også som en kæmpe sandkasse til de mindste.

– Der er etableret bænke, hvor forældrene kan sidde og følge ungernes leg i sandkassen. Når vi så har events i byen, kan sandkassen lynhurtigt omdannes til en scene, hvor vi kan afvikle underholdning, events mv. fra, fortæller handelschef Michael Vendelbo.

Føtex i Thisted har gennem Salling Fondene doneret 250.000 kroner til Sandkassen, og Thisted Kommune har bidraget med en kort behandlingstid på ansøgningen om at etablere Sandkassen. Dertil har kommunen givet rådgivning i forhold til materialer og tilgængelighed.

Desuden har det lokale erhvervsliv også bidraget i forhold til byggematerialerne:

– KK Metal i Hørdum og SKJ Tømrer & Tagdækning i Snedsted har været fantastiske til at tænke kreativt, samt har de haft hånd i hanke med priserne på byggematerialerne, der ellers ville være stukket helt af. Projektet så en overgang ud til at stige med 150%, men takket være firmaerne enorme indsats og forståelse, er vi kommet i mål. Det er vi dem dybt taknemmelige for, siger Michael Vendelbo.

Program
Kl. 13.00 : Borgmester Niels Jørgen Pedersen indvier multiscenen Sandkassen.*
Kl. 13.30 : Koncert med MD Duo
Kl. 14.00 : Eventpladsen åbner. Udlevering af startnumre & goodiebags til deltagerne i BørneTouren.
Kl. 14.40 : Prøvekørsel og opvarmning på ruten
Kl. 14.50 : Tale v/formand Ole Iversen, Thy Cykle Ring
Kl. 14.55 : Tale v/Martin Wang Hjørngaard, Børnetouren
Kl. 15.00 : 3-4 år – 1-3 omgange – 0,5 – 1,5 km – løbecykel og almindelig cykel – forældre må gerne løbe med
Kl. 15.25 : 5-7 år – 6 omgange – 3,4 km
Kl. 15.50 : 8-10 år – 8 omgange – 4,4 km
Kl. 16.15 : 11-15 år – 10 omgange – 5,5 km
Kl. 16.45 : Tak for i dag!

Kl. 14.00 – 17.00
Gratis kaffe og kakao fra Senseo
Mød Thy Cykle Ring som er barneklub til Michael Valgren og Jonas Vingegaard
Cykeludstilling fra Frog Bikes

 

Forfatter

Related posts

Top