Sandemoses postkasse forsvundet fra Kirketorvet

Ikke færre end fire gange i løbet af Morsø Festuge bliver Janteloven begravet.

Men hvad skal vi sætte i stedet for Janteloven? Det spørgsmål kunne man svare på og lægge sit forslag i en postkasse på Kirketorvet i Nykøbing.

Det kan man bare ikke mere, for postkassen er væk sammen med forslagene.

Det siger Sophie Villesen fra Limfjordsteatret.

Det drejer sig om en postkasse af mærket Allux model LT150H. Den er hvid med fjederbelastet brevindkast og cylinderlås.

Den er 33 centimeter høj, 39 centimeter bred og 15 centimeter dyb.

Hvis nogen har set postkassen eller har oplysninger om den, bedes de kontakte Sophie Villesen på telefon 23 98 17 08 eller nærmeste egnsteater.

Forfatter

Related posts

Top