Sallingsund Færgekro renoverer værelser

Den millionstore renovering af Sallingsund Færgekro, der er sket løbende henover året, går nu ind i en af de afsluttende faser.

Tidligere på året blev alle serveringslokaler, udendørs arealer og toiletter renoveret og nu er turen kommet til de første af ialt 24 værelser.

Med renovering af værelserne, kommer Sallingsund Færgekro helt i topklasse, lover Jens-Peter Skov.

– forhåbentligt venter der kunderne et langt bedre produkt. Vi har jo heldigvis været kendte for god mad og god service, men som der var en, der en gang sagde til mig : “hvad hjælper det med god mad og service, hvis det piver ind ad vinduerne?” Så jeg forventer da, at kunderne får det bedste i området, både på den ene og anden måde, siger Jens-Peter Skov.

Lige nu er turen kommet til de første to værelser, hvor al inventaret nærmest er revet ud. Og selvom det er en stor opgave, venter der gæsterne nye, moderne og lækre værelser.

Sallingsund Færgekro værelser 1

Fotos og illustrationer : Sallingsund Færgekro.

Forfatter

Related posts

Top