Sæsonudsving på svinekød slår igennem

De normale sæsonudsving for prisen på et kilo grisekød er åbenbart forskubbet nogle måneder og er nu på vej ned.

Formand for LandboThy og selv svineavler, Leif Gravesen, er ifølge Thisted Dagblad ikke nervøs, men han følger som andre nøje det nedadgående udsving i afregningsprisen, som nu viser sig på noteringen.

Den er faldet fra en meget konstant leje på omkring 11 kroner per kilo til nu omkring 9,60 kroner. Ryger prisen ned på 8 kroner, bliver det for alvor kritisk for svineavlerne.

– Prisen steg i foråret før forventet og nu falder den før forventet, siger han og fortæller, at blandt andet det kinesiske marked er afventende og det er så stort, at det hurtigt forplanter sig til Danmark. Samtidigt har Brexit også spillet ind på valutakurserne.

Forfatter

Related posts

Top