Sæsonfinale med Kim & Hallo i Christiansgave

Sommerens musikalske oplevelser rundes af med manér, når SøndagsSommersjov 2026 holder sæsonfinale søndag den 30. august i Christiansgave i Thisted. Her går et af Danmarks mest erfarne og alsidige danseorkestre, Kim & Hallo, på scenen fra klokken 15 til 17.

Efter 40 år på de danske scener har Kim & Hallo opnået status som et af landets stærkeste danseorkestre. Med stor spilleglæde, masser af energi og et bredt repertoire formår de fem musikere at skabe en festlig stemning, hvor publikum bliver en aktiv del af oplevelsen.

Orkestret er kendt for deres stærke liveshows, gode publikumskontakt og evnen til altid at vælge det rigtige repertoire til lejligheden. Med fire leadvokaler og musikere, der skifter mellem blandt andet guitar, bas og harmonika, er der både variation og dynamik i koncerten.

Kim & Hallos repertoire spænder vidt – fra internationale hits, rock’n’roll og country til dansebandklassikere og danske samt svenske hits. Musikken leveres med humor, nærvær og den energi, som har gjort orkestret populært til blandt andet festivaler, halballer og store dansegallaer.

Sæsonfinalen bliver dermed en festlig afslutning på endnu en sommer med SøndagsSommersjov, der gennem mere end 20 år har inviteret til gratis sommerkoncerter rundt omkring i Thy.

Der er fri entré til koncerten i Christiansgave i Thisted søndag den 30. august klokken 15-17, og drikkevarer kan købes i boderne.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.