To sælunger er for nyligt døde, fordi mennesker kom for tæt på.
Dyrenes Beskyttelse advarer nu om, at sælmødre forlader deres unger, hvis de bliver forstyrret – og ungerne dør af sult.
Mindst 25 meters afstand er nødvendig, lyder det. Særligt i juni og juli, hvor sæler yngler, er situationen kritisk.
Mange tror fejlagtigt, at en sæl på land er i nød. Men oftest hviler den blot.
I juni alene modtog organisationen 316 henvendelser om sæler – næsten dobbelt så mange som normalt.
Respektér dyrene og lad dem være i fred.
Foto : NOAA





