Sælger billetter til Big Fat Snake uden kontrakt

Lige nu går en række mennesker rundt i Nykøbing og glæder sig til at skulle til koncert med Big Fat Snake i Morsø Teater på fredag. Problemet er bare, at de spiller i Randers den aften.

Big Fat Snake skulle have spillet en koncert den 4. marts, men denne koncert blev flyttet til netop den 27. oktober.

– der er ingen koncert med Biug Fat Snake den 27. oktonber på Mors. Arrangøren har ikke nogen kontrakt med os, og man skal kontakte arrangøren, hvis man har købt billet og have sine penge igen, siger Nils Lybæk, der er booker for Big Fat Snake.

Og det har fået flere til at frygte, at deres penge er tabt.

– Jeg sidder mere med en fornemmelse af, at jeg er ved at blive snydt. Ved første aflysning fik vi en mail om ændring med ny dato og en mulighed for at få pengene tilbage. Denne gang hører vi intet, før end jeg selv spørger ind til sagen, på trods af at BFS allerede i august måned går offentligt med en koncert i Randers samme dato som jeres udsatte koncert. Jeg vil MEGET gerne have mine penge tilbage og så købe ny billet, hvis din nye dato passer ind i min kalender, skriver Karina Bech på Nykøbing Festivals Facebook side.

Arrangørerne arbejder på en løsning.

– Vi arbejder på at få det hele til at gå op. Vi ved godt der er megen forviring omkring koncerten, og der bliver arbejdet på at finde en løsning. I vil høre noget fra os SÅ SNART der er nyt i sagen, skriver de på Facebook.

Det er ikke muligt ud af Nykøbing Festivals hjemmeside at se, hvem der står bag festivalen og de arrangementer, der kører forud for den nyeNykøbing Festival.

Arrangørerne skriver således på deres hjemmeside:

I august 2018 åbnes porten til den første omgang Nykøbing Festival, og det bliver i det bedste selskab, med de bedste kunstnere fra den danske musikscene. Til Nykøbing Festival får man 12 timer med masser af musik, kolde drikkevarer og hygge i Nykøbings smukke, lokale og intime rammer, få hundrede meter fra byens centrum. 

Billetter og lineup bliver offentliggjort i efteråret 2017, men du vil i løbet af året kunne stifte mekendtskab med festivalen igennem et af vores Pre-Events. 

 

Forfatter

Related posts

Top