Så mange har kysset med en kollega til julefrokosten

December nærmer sig med hastige skridt og foruden juleklip, drillenisser og uddeling af søde sager, betyder det også, at sæsonen for julefrokoster, druk og måske løse hæmninger.

En ny undersøgelse lavet af YouGov viser, at hver femte dansker (18%) efter eget udsagn været for fuld og pinlig til en julefrokost på arbejdet. Og det tyder på, at julerusen også har indflydelse på, at arbejdskollegaer kommer tættere på hinanden. Hver femte (19%) har nemlig kysset med en arbejdskollega til firmajulefrokosten.

Indbyggere i Region Hovedstaden er de mest flittige til at uddele kys svarende til 27%, mens det i Region Midtjylland- og Nordjylland er hver sjette (13%), der har kysset med en arbejdskollega til en julefrokost.

Halvdelen af danskerne har dog kunnet møde op med ro i maven mandag morgen. 52% svarer, at de har deltaget i en julefrokost på arbejdet uden pinligheder eller hæmningsløs adfærd over for chefen og kollegaerne.

Forfatter

Related posts

Top