Så mange blev taget i at køre for stærkt

I sidste uge gennemførte dansk politi målrettede indsatser mod hastighedsoverskridelser i trafikken. Indsatserne var koordineret på europæisk plan.

Ved de målrettede hastighedskontroller blev der konstateret 12.885 hastighedsoverskridelser, heraf

  • Lidt over 4600 overskridelser af den generelle hastighed i byerne
  • Mere end 5400 overskridelser af den generelle hastighed på landeveje og motorveje, mens
  • Lidt under 2700 overskred den skiltede hastighed på vejene, blandt andet hvor hastigheden var nedsat på grund af vejarbejder.

– Ugens kontroller viser, at der stadig er for mange bilister, der kører for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare. Farten dræber og er stadig et problem for trafiksikkerheden, og kræver derfor politiets fortsatte opmærksomhed. Når hastigheden sættes i vejret øges både den strækning, som bilen kører inden føreren reagerer, og bilens bremselængde. Der er således en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

I op mod halvdelen af alle dødsulykker eller ulykker med alvorligt tilskadekomne med personbil i 2015 kørte føreren over hastighedsgrænsen.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top