Så fik Hanstholm Havn endelig sin nye direktør

Niels Clemensen kunne i går, efter 21 år, skifte sit skrivebord hos Royal Arctic i Grønland ud med et nyt skrivebord med udsigt over Hanstholm Havn.

Han startede som ny havnedirektør den 1. september, men først i går blev han fejret med en officiel reception, der trak fulde huse.

Niels Clemensen kommer til at stå i spidsen for Hanstholm Havn i en af de vigtigste faser i havnens historie og får ansvaret for at styre den kommende 450 mio. kr. dyre udbygning af havnen.

Hanstholm Havn har netop offentliggjort et internationalt informationsskriv, der fortæller om den kommende havneudvidelse for at vække interesse hos danske og udenlandske entreprenører, når planerne skal føres ud i livet.

Foto : Royal Arctic Line

Forfatter

Related posts

Top