Rykkerbreve til bilejere virker

5.800 bilejere i Region Nordjylland har fået brev fra Skattestyrelsen om manglende betaling af fx vægtafgift eller grøn ejerafgift. Det har givet 14,2 mio. kr. til statskassen.

På landsplan har rykkerbrevene nedbragt bilejernes gæld med 130 mio. kr. Regninger, der ikke bliver betalt, bliver oversendt til politiet, der kan klippe nummerpladerne.

– Vores opgave er at sikre, at folk betaler, hvad de skylder til fællesskabet – hverken mere eller mindre. Det gælder også bilejerne. Vi startede derfor en fokuseret manuel indsats sidste år for at få borgere og virksomheder til at betale deres ubetalte regninger. Og vi kan se på tallene, at indsatsen virker, siger Peter Thorgaard, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

En del bilejere mangler dog stadig at betale, og Skattestyrelsen opfordrer derfor til, at man får betalte sine ubetalte regninger – i værste fald risikerer man, at politiet klipper køretøjets plader.

– Vi er ikke i mål med indsatsen endnu, men vi kan håndtere og oversende langt flere data ad gangen til politiet, end da vi startede i foråret 2019. Samtidigt tager vores indsats et step op, fordi vi snart kan udsende varslingsskrivelser om nummerpladeinddragelse løbende, når bilejere ikke betaler deres motorregninger, forklarer Peter Thorgaard.

Forfatter

Related posts

Top