Rubberband fyrer den af til ByNight i Nykøbing

Til årets anden ByNight i Nykøbing er det et af Danmarks mest kendte kopibands, som står på scenen. Rubberband stod første gang på scenen i 1979 og har siden spillet et hav af koncerter rundt om i landet.

– Vi glæder os til, at Rubberband sætter gang i festen. Det er et rigtig godt band, der vil trække mange mennesker til byen, siger Michael Hansen, der er formand for Morsø Handelsstandsforening. 

Der er stadig fest
Rubberband begyndte egentlig bare for sjov. Ikke desto mindre var det en udfordring i en tid, hvor det blev regnet for blasfemisk at spille og synge som det uforlignelige The Beatles.

– Mange mennesker var naturligvis skeptiske, da vi skulle have vores første job. Men i løbet af meget kort tid fik Rubberband et blåt stempel af koncertanmeldere og publikum, har bandet tidligere udtalt.

Gennem årene har Rubberband medvirket i mange sammenhænge – bl.a. i Bille August filmene Zappa og Tro, Håb og Kærlighed, i tv-serier samt quiz og underholdningsprogrammer. Sidst men ikke mindst har kopibandet spillet på et hav af festivaler.

Rubberband går på scenen både kl. 17 og kl. 19 på Kirketorvet i Nykøbing den 5. juli, hvor byens butikker samtidig holder åbent til kl. 21. 

Den resterende koncertrække på Kirketorvet ser således ud:

 

12. juli “Hvide Løgne” spiller de bedste hits fra 80’erne og 90’erne

19. juli “Michael Hardinger Band”, der spiller de bedste SHu- Bi-Dua hits

26. juli “ABBA cz”, der spiller de største ABBA hits

02. august “Johnny Hansen – Country”

Foto: Arkiv

Forfatter

Related posts

Top