Røde alarmblink : mund- & klovsyge i fremmarch

Der er konstateret mund- og klovsyge syd for grænsen i Tyskland, og det betyder, at danske landmænd nu må tage deres forholdsregler, skriver TV MIDTVEST.

Mund- og klovsyge er en meget smitsom virus, som kan ramme alle klovbærende dyr. Den har ikke været i Danmark siden 1983, men nu sætter Fødevarestyrelsen gang i nogle tiltag bl.a. med nedsættelsen af en ekspertgruppe. Herudover laver Fødevarestyrelsen også en egentlig trusselsvurdering, som ventes klar i næste uge.

Fakta om Mund- & Klovsyge:
Mund- og klovsyge er en sygdom, der kan ramme alle klovbærende dyr (kvæg, svin, får, geder, lamaer, kameler, hjorte – i alt op mod 100 dyrearter) i det meste af verden.

Sygdommen forårsages af et aphtovirus.

Seneste udbrud af mund- og klovsyge i Danmark var i en besætning på Fyn i 1983.

Mund- og klovsyge anses som en meget væsentlig sygdom, selvom sygdomsforløbet sjældent er med dødelig udgang.

Årsagen til, at mund- og klovsyge alligevel tages meget alvorligt, er, at der i kølvandet på sygdomsudbrud er meget store produktionstab.

KILDE: NETDYREDOKTOR.DK

Foto : Roman Melnyk, Dreamstime.com

Forfatter
Top