Rock, hop og shop i Thisted

Påskelørdag er der mulighed for både at rocke, hoppe og shoppe i Thisted by.

Byens specialbutikker har åbent kl. 9.30-14.00 og fra scenevognen på Store Torv bydes der på live-musik med det autentiske rockabilly-band Billybobbers. Hvis vejret tillader det vil der være masser af hoppeborge til fri afbenyttelse for børn og barnlige sjæle og byens bytog Tilde Tut kører også denne dag.

Ægte rockabilly-musik
Billybobbers gør det muligt at genopleve den uforglemmelige tid i 50erne hvor rigtige mænd havde brylcreme i håret og rigtige piger sus i skørterne. Billybobbers spiller rock’n’roll, som den blev spillet i rockens barndom i 50’erne. Sange af Elvis Presley, Carl Perkins, Johnny Cash, Roy Orbison, Little Richard, Chuck Berry og Buddy Holly, bliver serveret i et autentisk og nærværende sceneshow, der virkelig sender publikum på en rejse tilbage til rockens rødder

Tid og sted
15. april 2017
Kl. 10.30 – 13.30
Store Torv

Forfatter

Related posts

Top