Ridderskole og særudstilling på Dueholm Kloster

Vil du lave det sejeste sværd? Eller vil du se en særudstilling i særklasse? Så skal du tage på Dueholm Kloster i vinterferien.

Ridderskolen på Dueholm Kloster åbner i vinterferien op for alle modige børn og deres forældre eller bedsteforældre, der har lyst til at lære om Johannitterne, som boede på klosteret i middelalderen. Johannitterne var munke, sygeplejere og ikke mindst riddere! Man kan også lave sit helt eget sværd – helt gratis! Ridderskolen er åben fra 7. – 15. Februar.

I efteråret blev vores udstilling OPHAV – Morsingboen anno 2025 nomineret til en formidlingspris. Udstillingen blev til i samarbejde mellem morsingboerne, Museum Mors, en kulturhistoriker og en fotograf. Det er blevet til en helt unik udstilling, der undersøger, hvad identitet og tilhørsforhold betyder, når man kommer fra Mors. Udstillingen vandt desværre ikke prisen – til gengæld vinder alle vores gæster, da vi har valgt at forlænge udstillingen, så den kører hele 2026!

Dueholm Kloster har åbent hele vinterferien. Kom også og se vores faste udstillinger om Nykøbings historie, Øens historie og meget mere. Du kan også smutte forbi museumsbutikken og købe den smukke bog med endnu flere billeder fra OPHAV. Museet er åbent fra kl. 11 – 15. Du kan også altid holde dig opdateret på www.museummors.dk

Indhold og fotos : Museum Mors

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.