Rekordregnskab udløser medarbejder-bonus

Efter en konkurs i 2015 er det lykkes for Thy-virksomheden BV-Trappen, der er en af landets største trappeproducenter, at komme ud af 2019 med et rekordregnskab.

Regnskabet viser et overskud på næsten 2,5 millioner kroner før skat, mod et overskud på en lille million året før. Det skriver Thisted Dagblad.

Rekordregnskabet udløser for første gang i virksomhedens 31 år lange historie en bonus til de 29 medarbejdere, der kan se frem til en belønning på 14.000 kroner.

De fleste af virksomhedens trapper sælges i Danmark, men der er også kunder i Tyskland, Sverige, Norge, Færøerne og Grønland.

Foto: BV Trappen

Forfatter
Tags

Related posts

Top