Rekordregnskab: Sparekassen Thy opjusterer forventningerne

Sparekassen Thy har netop præsenteret halvårsregnskabet for 2019. Regnskabet viser et overskud på 84,9 millioner kroner før skat, hvilket er ny rekord.

– Det vidner om en velsmurt lokal virksomhed, fortæller direktør Ole Beith.

Det er med baggrund i høj aktivitet og gode samfundsvilkår, at sparekassen igen i år kan præsentere et flot halvårsregnskab. Den høje aktivitet kan bl.a. aflæses direkte i pengeinstituttets
samlede forretningsomfang, der er vokset med 5,5%, så det nu er på godt 30 mia. kroner.

Salg af Sparinvest-aktiver betyder en opjustering
Sparekassen Thy har i mange år ejet en andel af aktierne i Sparinvest. Nykredit har afgivet købstilbud på 75% af de samlede aktier i Sparinvest, og dermed også en del af Sparekassen Thy’s aktier:

Sparekassen Thys halvårsregnskab 2019

Halvårsregnskabet 2019"Vores lokale sparekasse er stærk, klippefast og solid, som aldrig før. Halvårsregnskabet for 2019 byder på et overskud før skat på 84,9 mio. kr. og vidner om en velsmurt lokal virksomhed", fortæller direktør Ole Beith.Se videoen, hvor Ole fortæller om baggrunden for resultatet.Du kan også læse hele pressemeddelelsen på vores hjemmeside.https://www.sparthy.dk/om-sparekassen/nyheder-generelt/1960-regnskab-fremgang-og-godt-resultat

Slået op af Sparekassen Thy i Tirsdag den 20. august 2019

– Salget af Sparekassen Thys andel betyder, at vi i efteråret 2019 modtager ca. 130 mio. kr. for vores andel af handlen. Salget forventes at påvirke sparekassens resultat i 2019 med ca. 83 mio. kr. Vi har derfor også opjusteret forventningerne til årsresultatet til mellem 160 og 190 mio. kr. efter skat, fortæller Ole Beith.

Lige nu afventer handlen de sidste godkendelser fra konkurrencemyndighederne, som forventes at foreligge i starten af efteråret.

Kundeoplevelsen forbedres
Sparekassen Thy bruger for tiden mange kræfter på at forbedre kundeoplevelsen.

I mange år har vi haft fokus på tilgængelighed, nærvær og troværdighed i vores kunderelationer. Nu bringer vi det et skridt videre med mulighed for afholdelse af møder, når og hvor det passer kunderne, men også ved opdatering af vores kundevendte afdelinger. Vi skaber trygge omgivelser med moderne indretning og teknik, og det kan vi allerede nu mærke, at kunderne har taget godt imod, siger Ole Beith og fortsætter:

– Der er naturligvis omkostninger forbundet med opdateringen, men det er godt givet ud.

Sparekassens egenkapital er på over 1,6 mia. kr. Solvensen er på 23,5% og Sparekassen Thy er dermed en af landets mest solide pengeinstitutter.

LÆS OGSÅ:

Sparekassen Thy præsenterer overskud på 131,9 mio. kroner

 

Forfatter

Related posts

Top