Rekordmange kæledyr fik nye hjem i 2020

Tusindvis af katte og flere hundrede hunde, kaniner og marsvin blev i 2020 indleveret på et af Dyrenes Beskyttelses otte internater.

Et rekordstort antal dyr, 8207 dyr i alt, fik et nyt hjem i 2020.

Sidste år fik 6.668 katte, 399 hunde, 563 kaniner, 113 marsvin og 464 mindre dyr som fugle, krybdyr og mindre gnavere nye gode hjem fra de otte internater.

– Vi er utrolig glade for, at folk støtter vores arbejde og er interesserede i at hjælpe dyrene. Det var ikke muligt at hjælpe alle dyrene, hvis ikke det var for dem der adopterer dem, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Mange danskere har anskaffet sig en ny bedste ven i 2020, hvor efterspørgslen på hunde steg markant.

Under coronakrisen har mange danskere været mere hjemme og har i den forbindelse øjnet muligheden for at byde et nyt firbenet medlem velkommen i familien.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Forfatter

Related posts

Top