Reglerne ændres efter Mohamed-omtale

Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy er indirekte årsag til endnu en udlændingepolitisk stramning. Det skriver DR Midt & Vest.

En lidt overset paragraf i Udlændingeloven betyder, at somaliere og andre flygtninge kan få lov at beholde deres opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere, at de har haft uafbrudt ansættelse på almindelige vilkår i mindst to år.

Men den paragraf vil Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg nu helt sløjfe. Hun er nemlig ikke tilhænger af at give flygtninge opholdstilladelse, bare fordi de er i fast arbejde.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbberg. Foto: Arkiv

Mohamed Ibrahim er én de somaliere der sidste år fik inddraget sin opholdstilladelse, fordi Udlændingestyrelsen vurderede, at sikkerheden i Somalia igen var forbedret. Mohamed Ibrahim, som arbejder på Tican-slagteriet har haft arbejde dér i over 20 måneder og er derfor tæt på de to års fast arbejde.

Men nu vil Inger Støjberg altså sløjfe reglen.

Beløbsordning kan sikre Mohamed opholdstilladelse
Mohamed Ibrahim kan teoretisk set nå op på to års arbejde, inden en ny lov træder i kraft, fordi hans klage over den mistede opholdstilladelse stadig ligger til behandling i Flygtningenævnet.

Via beløbsordningen kan han – og andre- nemlig få opholdstilladelse i Danmark, hvis man tjener 418.000 kroner om året.

Og det gør Mohamed Ibrahim lige præcis efter at han er skiftet til natholdet på Tican. Der er endnu ikke truffet afgørelse i Mohamed Ibrahim’s sag.

Foto: nnf.dk

Forfatter

Related posts

Top