Region vil afklare råstofbehov i Thy og på Mors

Regionsrådet igangsætter en afklaring af behovet for en ny Råstofplan 2028. Det sker ved at sende en redegørelse om en revision af den gældende Råstofplan 2024 i offentlig høring fra den 26. marts til den 21. maj 2026.

Redegørelsen gør status over forsyningssituationen med råstoffer i Nordjylland samt centrale spørgsmål om bl.a. bæredygtighed ved udnyttelse af råstofferne.

– Vi ser frem til at få bemærkninger til det fremtidige behov for råstoffer, som er grundlaget for en eventuel revision af vores råstofplan. Samtidig håber vi at få input til bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt der skal endnu større fokus på bæredygtighed i råstofplanlægningen set i lyset af presset på Danmarks arealer, siger Poul Kristensen (S), formand for Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse.

Ny eller uændret plan frem mod 2032

Netop langsigtet forsyningssikkerhed er afgørende både for de virksomheder, som indvinder og bearbejder råstoffer, og for udviklingen i Nordjylland generelt. Derfor vil Regionsrådet gerne høre, om den gældende råstofplan tager højde for erhvervslivets forventede efterspørgsel på råstoffer på længere sigt.

– Vi ved, at tilgængelighed til råstoffer er afgørende for Nordjyllands udvikling, og vi vil gerne give råstofbranchen mulighed for at lave langsigtede investeringer i indvindingen. Derfor ser vi frem til en god dialog om ønsker og behov, så vi sikrer os, at råstofplanen er tidssvarende siger Jakob Dyrman (V), næstformand for Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse.

Redegørelsen og bemærkninger fra høringsperioden skal danne grundlag for Regionsrådets beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en ny Råstofplan 2028 – eller om den gældende Råstofplan 2024 skal fortsætte indtil 2032.

Fotos : Region Nordjylland

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.