Region Nordjylland skalerer kraftigt op på testindsatsen

Region Nordjylland opjusterer nu kraftig på sin testindsats i samarbejde med Falck, som står for at udføre hurtigtestene i regionen.

Parterne er nemlig enige om, at ventetiderne til hurtigtest lejlighedsvist har været for omfattende.

– Vi kan se, at der især om morgenen og om aftenen er et meget stort antal nordjyder, der gerne vil lade sig hurtigteste. Vi kommer ikke til at garantere, at der ikke kan opstå kø, men vi og Falck vil gøre hvad der er muligt for at undgå det i videst muligt omfang, siger Jacob Bertramsen, kontorchef i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

Han anbefaler, at man benytter hurtigtestene i løbet af hele dagen, hvis det er muligt – da det også vil hjælpe til at minimere kødannelserne ved dagens start og slutning. Det er muligt at se en oversigt over aktuelle ventetider til hurtigtestene i regionen på Falcks hjemmeside.

Især lige før lukketid oplever Falck, at mange nordjyder ønsker at lade sig teste – det anbefales derfor kraftigt, at man møder op til hurtigtestene i så god tid før lukketid, som det overhovedet er muligt.

Derudover opfordrer regionen til, at der bestilles tid til test på coronaprover.dk, hvis man ønsker tid til en såkaldt PCR-test, som foretages med en halspodning. Da det er med tidsbestilling, er man garanteret at komme til.

Testkapaciteten på de fleste af Falcks teststeder øges i hele regionen med minimum 20 procent. Eksempelvis bliver kapaciteten forøget yderligere i både Thisted, Frederikshavn, Hobro, Hjørring, Brønderslev, Brovst og på Mors.

– Vi får nu en testkapacitet på 20.000 test om dagen i Nordjylland. Vi er lige nu i gang med at oplære nyt personale, da vi i den forgange uge har øget antallet af podepersonale med en tredjedel. Vi har absolut ingen interesse i, at der skal opstå kø, for vi er bevidste om, at et nemt og lettilgængeligt testtilbud er en forudsætning for genåbningen af samfundet, siger Kjeld Brogaard.

Se oversigten over alle testmulighederne i Region Nordjylland HER.

Foto: Falck

Forfatter

Related posts

Top