Regeringen : ulovlig at fjerne kondom under samleje

Det skal være strafbart, når en person under samleje bevidst fjerner kondomet, uden at den anden part opdager det eller giver samtykke til det. Begrebet hedder stealthing, og skal fremover straffes på lige fod med andre seksualforbrydelser, mener Regeringen.

Det vil indebære, at det ud over enhver rimelig tvivl skal bevises, at tiltalte forsætligt f.eks. har ødelagt kondomet eller taget det af, uden partnerens samtykke eller viden.

“Stealthing er et seksuelt overgreb, og ofre for stealthing kan have nogle af de samme psykiske reaktioner, som hvis man er udsat for andre former for overgreb. Og organisationer fortæller, at der findes fora på nettet, hvor mænd deler tips til, hvordan man tage kondomet af, uden partneren opdager det. Derfor vil regeringen kriminalisere stealthing, så det skal straffes på lige fod med andre seksualforbrydelser. Med denne her lovændring sender vi endnu et klart signal om, at kvinder har ret til at bestemme over egen krop, og at vi ikke accepterer nogen former for seksuelle overgreb“, siger Ligestillingsminister Magnus Heunicke, som suppleres af Justitsminister Peter Hummelgaard:

”Stealthing er et seksuelt overgreb, der krænker offerets seksuelle selvbestemmelsesret, og det skal vores lovgivning også klart afspejle. Derfor vil regeringen nu gøre det strafbart.”

Tal og fakta:

  • En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 85 procent af danskerne mener, at det er vigtigt altid at sikre samtykke til sex. (Det Kriminalpræventive Råd 2023)
  • En undersøgelse blandt ca. 2.200 klienter på Melbourne Sexual Health Centre i vinteren 2017/2018 viser, at 32 procent af kvinderne og 19 procent af mændene, der har sex med mænd, havde oplevet stealthing. (Latimer et al. 2018)
  • En online undersøgelse blandt ca. 2.500 18-25-årige i USA viser, at 5 procent af de deltagende mænd og 18,9 procent af de deltagende kvinder havde været udsat for stealthing. (Bonar et al. 2021)

Foto : Charles de Luvio, Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Kunst og ungekultur i centrum under dansk EU-formandskab

En rullende Ung Kult-bus besøger byer fra august til december med events og samtaler.
1 min read
Sport

DBU tillader rekruttering af U10-spillere fra 1. juli

Hidtil har grænsen været U13, men de nye regler skal skabe klare rammer for en udvikling, der allerede er i gang.
1 min read
Regionalt, Topnyheder

AAU blandt verdens bedste til FN’s verdensmål

Aalborg Universitet har sikret sig en imponerende 9. plads i Times Higher Education’s globale rangliste.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.