Regeringen klar til at hjælpe lokale slagteriarbejdspladser

Regeringen vil indføre krisestøtte til danske landmænd og slagterier, som taber milliarder på grund af Ruslands boykot.

Regeringen vil nu kæmpe for at få indført krisestøtte til de danske landmænd og slagterier, som taber milliarder af kroner på grund af Ruslands boykot af fødevarer fra EU.

Den russiske boykot har fået priserne på svinekød til at styrtdykke, hvilket har skabt en faretruende situation på mange landbrugsbedrifter, som i forvejen er under stort pres efter en række dårlige år. Erhvervets egne markedsanalytikere og økonomer vurderer, at Ruslands boykot i 2014 påfører de danske svineproducenter et tab på 4 mia. kr. Erhvervet har for to uger siden kastet håndklædet i ringen og bedt om krisestøtte, og regeringen reagerer nu på anmodningen.

Regeringen har sendt et brev til EU-Kommissionen med opfordring til at indføre en særlig støtteordning.

– Vi skal for himlens skyld undgå at vores lokale slagteri lukker, og at vi taber mange, mange lokale arbejdspladser. Derfor har vi bedt EU om at indføre en støtteordning til privat oplagring af svinekød. Det håber og tror jeg, vil være til gavn for både TICAN lokalt med for slagteriarbejderne i det hele taget, siger Socialdemokraternes Simon Kollerup og fortsætter:

– Når nu man har indført lignende støtteordninger til frugt, grønt og mejerivarer, så mener jeg også, at svinekødet må tages med der. For os lokalt kan det have fatale konsekvenser, hvis den negative udvikling med Rusland ikke imødegås af ordninger, som holde vores lokale skind på næsen.

Simon Kollerup besøgte 8. september 2014 TICAN sammen med LandboThy formand Morten Yde og Fødevareminister Dan Jørgensen (S).

Her blev problemet med Ruslands boykot taget op af adm. direktør Ove Thejls.

Foto: Jonas Kollerup

Forfatter

Related posts

Top