Radio Limfjord inviterer på gigantisk fyrværkerishow

Traditionen tro byder Radio Limfjord på et GRATIS gigantisk nytårsfyrværkerishow på havnen i Nykøbing. Det foregår Nytårsaftensdag d. 31/12 kl. 17 på havnen i Nykøbing.

– Vi vil gerne sige tak til kunderne og ikke mindst lytterne for et godt år, siger Radiochef Allan Josefsen. Han fortæller samtidig, at det bliver en slags markering af de to nye FM-kanaler som bliver åbnet pr. 1. januar.

10.000 mennesker sidste år
Det store fyrværkerishow er efterhånden blevet en tradition, både for Radio Limfjord og for de tusindvis af mennesker der hvert år møder frem på havnen for at se de mange flotte raketter. Aldrig nogensinde før har der været så mange til tilskuere til Radio Limfjords traditionelle fyrværkerishow på havnen i Nykøbing som, som det var tilfældet sidste år:

– Der var 8-10.000 og det er fuldstændigt overvældende, sagde Allan Josefsen dengang.

Radio Limfjord opfordrer de mange tilskuere til at tage hjemmefra i god tid, da der traditionelt er rift om parkeringspladserne overalt i midtbyen, når fyrværkeriet står på.

Forfatter

Related posts

Top