Radikale vil revolutionere priserne på offentlig transport

De Radikale vil droppe de nuværende omkring 1000 rejsezoner og i stedet indføre kun tre.

– I dag har vi, og jeg mener det helt seriøst, 1000 zoner i vores lille land, og vi siger nu, at der kun skal være tre zoner, siger partiets leder Martin Lidegaard.

Forslaget betyder, at en rejse inden for en zone skal koste 24 kroner for en time, med 10 kroner ekstra pr. time. Rejser man på tværs af zoner, vil prisen være 199 kroner for tre timer – dog maksimalt 249 kroner i døgnet.

– Det bliver markant billigere. Især på de lange strækninger. Det vil binde Danmark sammen. Selv om prisen sænkes, vil vi få flere passagerer og dermed højere indtægter, siger Lidegaard.

De tre zoner skal ifølge udspillet være øst for Storebælt, vest for Storebælt og Bornholm. Ud over billigere billetter vil partiet også have flere direkte afgange og kortere rejsetider.

Planen er en del af De Radikales 2030-plan, hvor en milliard kroner er afsat til kollektiv transport. Partiet håber, at forslaget kan vende udviklingen, hvor færre danskere vælger bus og tog.

Foto : NT

af Redaktionen

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vingegaard kritiserer farlig finale i Paris-Nice

Etapen blev først ændret og siden forkortet to gange, inden rytterne endte med kun at køre 47 kilometer mod mål i Isola.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy startede stærkt – men Aalborg og Hoxer trak fra

Mors-Thy Håndbold kom bedst fra land, men måtte til sidst se sig slået 33-26 af Aalborg Håndbold lørdag.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

ABC gav Majbritt mod på job igen

Gennem et kommunalt ABC-forløb fandt Majbritt Skjernø vejen tilbage til arbejdsmarkedet og til en gladere hverdag.
6 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.