Psykiatri og somatik bliver organisatorisk samlet i Aalborg Universitetshospital

Som led i Regeringen og Danske Regioners aftale om sundhedsreformen i 2024 blev det aftalt, at der skulle ske en integration og ligestilling af psykiatri og somatik – somatik er behandlingen af fysiske sygdomme. Regionsrådet har derfor haft en bunden opgave med at beslutte, hvordan det bedst gøres i Region Nordjylland. Ud fra et grundigt forarbejde er det nu besluttet, at Psykiatrien samlet set skal integreres organisatorisk med Aalborg Universitetshospital.

“Det giver mest mening i en mindre region som Nordjylland, at Psykiatrien samlet set bliver organiseret med et hospital. Det vil blive for små og sårbare enheder, hvis det splittes mere op. Jeg er glad for, at der har været stor opbakning til denne model blandt både ledelse og medarbejdere og ikke mindst politisk. Med beslutningen her er vi her i Nordjylland er kommet endnu et skridt videre i at føre intentionerne i sundhedsreformen ud i livet”, siger Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Foto : Region Nordjylland

Skal skabe ligeværdigt psykiatrisk tilbud

Sundhedsreformens formål med integration og ligestilling af psykiatri og somatik er at give patienter bedre og mere sammenhængende behandling på tværs af psykiske og somatiske behandlingstilbud, og formanden for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland, Vibeke Gamst (K), tror på, at det kan lykkes i den nye organisering.

“Jeg mener, at denne løsning bedst sikrer, at borgerne overalt i regionen også efter organisationsændringen får et ligeværdigt psykiatrisk tilbud. Vi skal i den videre proces give de bedste forudsætninger for, at missionen lykkes, og det sker så gnidningsfrit som muligt for såvel patienter som personale”, siger Vibeke Gamst.

Ledelsesfokus skal sikre god overgang

Den nye model indebærer, at Aalborg Universitetshospital får en større volumen af opgaver. Derfor udvides direktionen fra tre til fire, ligesom der vil blive oprettet et nyt vicedirektørområde for psykiatri.

“Det er behov for ledelsesmæssige kræfter, der dels kan være med til at sikre, at vi her i regionen kommer godt i mål med 10 års planen for psykiatri og andre større udviklingsopgaver, der i sidste ende skal gavne de psykiatriske patienter i Nordjylland”, siger Mads Duedahl.

Den ledelsesmæssige integration mellem psykiatri og somatik skal efter planen være på plads senest 1. januar 2026. Implementering af den videre organisering følger derefter, og vil ske med fortsat involvering af medarbejderne og i dialog med de forberedende sundhedsråd.

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Jan Hansen: ny fiskeriaftale er langt fra gode nyheder

Der blev i nat landet en ny fiskeriaftale i EU, der beskærer fangstmulighederne for blandt andet Torsk med 44% i Nordsøen og Skagerak.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Vigtig hjemmekamp venter Mors-Thy Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg er på menuen, når Mors-Thy Håndbold åbner dørene til Sparekassen Thy Arena | Mors og endnu et håndbolddrama i Bambuni Herreligaen.
1 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

KATO hitter i hele verden: livslang drøm er gået i opfyldelse

En 15 år gammel sang fra danske Kato og Jon Nørgaard er gået viralt på sociale medier. Kato kan faktisk ikke helt forklare, hvad det er, der sker lige nu. 
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.