Projekt rydder op i Limfjorden: hjælp os med at finde spøgelsesnet

Fra slutningen af januar til midten af april vil fiskere afsøge og oprense Venø Bugt, Kås Bredning og Løgstør Bredning for spøgelsesnet.

“Vi opfordrer alle til at hjælpe os med at identificere de rigtige områder ved at dele deres viden om eventuelle spøgelsesnet via vores indrapporteringsværktøj, som findes på Limfjordsrådets hjemmeside”, siger Projektleder Morten Hertz fra Limfjordsrådets Sekretariat.

Projektet ‘Liv i Limfjorden – Fri for spøgelsesnet’ har til formål at fjerne mistet og efterladt fiskegrej fra Limfjorden. Indtil videre er der fjernet over 30 ton efterladt fiskeudstyr, hvoraf det meste er fjernet fra Nissum Bredning. 

“Nu rykker projektet mod Venø Bugt og Løgstør Bredning, hvor der forventes at være en betydelig mængde af spøgelsesudstyr. Fiskeriet i disse områder har i de seneste år primært fokuseret på hummer, selvom der også fanges taskekrabber”, fortæller Morten Hertz.

Foto : Limfjordsrådet

Afsøgningen i Løgstør Bredning og Venø Bugt vil blive udført af mellem 3-6 fartøjer, som vil sejle igennem hele perioden, afhængigt af vejret.

“Når fartøjerne er fyldt med opsamlet spøgelsesgrej, vil det blive sejlet til nærmeste satellithavn. Der vil blive opstillet containere til opbevaring af spøgelsesgrej på Sillerslev Havn, beliggende i den sydlige ende af Mors, og ved Skaldyrscentret i Nykøbing Mors. Herfra vil de indsamlede spøgelsesnet blive fragtet med lastbil til lovmæssig bortskaffelse”, fortæller Morten Hertz.

Projektet er finansieret af Fiskeristyrelsen og EU.

Lær mere om projektet på Limfjordsrådets hjemmeside og på Liv i Limfjorden herunder:

Link Facebook
Link hjemmeside

Fotos : Limfjordsrådet

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Lokale Konservative lægger afstand til partiformanden i muslingesagen

Et fælles udspil fra SF, De Radikale og De Konservative er netop blevet sendt ud. Det foreslår bl.a. et forbud mod muslingeskrab i trawlfrie områder og Natura 2000-områder. Til vores store overraskelse og skuffelse står vores egen partiformand Mona Juul som medunderskriver.
3 min read
Alarm 112/114, Regionalt

Mand sigtet for brand i Skive Plantage

En 37-årig mand fra lokalområdet er blevet sigtet for forsætlig brandstiftelse i forbindelse med den store brand i Skive Plantage torsdag aften.
1 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Kulturmødet : over 1.000 stemmer i årets program

Med sit hidtil største program og deltagelse fra over 200 organisationer og 1.000 stemmer sætter Kulturmødet fokus på alt fra scenekunst, musik og litteratur til politiske debatter og internationale samarbejder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.