Programmet til årets 80’er-julefrokost er på plads

Morsø Event har offentliggjort programmet til årets julefrokost i Jyske Bank Mors Arena.
Og der er lagt op til en festlig en af slagsen, som altid med all inclusive og god musik i 80’ernes tegn.

Øverst på plakaten står Søs Fenger som efterhånden har oparbejdet 25 års erfaring med 11 albums på cv’et:
-Søs Fenger er et kæmpe ikon på den danske musikscene, siger en glad Henrik Bjerring fra Morsø Event.

På programmet er også coverbandet 80’erne Lever der har eksisteret i en del år. Bandet består af et velspillende orkester med den karismatiske Silje Holtan i front:
– Der er lagt i kakkelovnen til en aften i 80’ernes tegn med fest, farver, power og masser af luftguitar. Bandet spiller med en nerve og spilleglæde, som smitter af på publikum, og garanterer alle en fed og uforglemmelig aften, lover Henrik Bjerring.

For 3. år i træk er det Leon Sørensen fra Radio Limfjord der styrer slagets gang i rollen som konferencer.

Den Store 80´er julefrokost 2016

Forfatter

Related posts

Top