Privat klar med penge for at redde surf på Vandet Sø

Efter lang tids tovtrækkerier ser det omsider ud til, at der kommer en afklaring omkring surfing på Vandet Sø.

Fronterne var trukket kraftigt op mellem surferne, der gerne vil bruge søen og Danmarks Naturfredningsforening samt Lodsejerne, der ikke vil have surfing på søen.

En af ankerne har ifølge Thisted Dagblad været, at manglende faciliteter ville betyde svineri i området. Det har fået Søren Kjeldsen fra Viborg, der har sommerhus i Klitmøller til at tilbyde at være med til at betale for toiletfaciliteter samt foranstaltninger, der kan sikre en god oprydning i området.

Natur- & Miljøklagenævnet forventer, at man tager endelig beslutning i sagen hurtigst muligt.

Forfatter

Related posts

Top